Hvorfor Skønne Ting “kun” er en webshop
Flere har spurgt mig om hvorfor Skønne Ting “kun er en webshop og hvorfor der ikke også er en fysisk butik.
Det er der flere årsager til:
- Jeg har et fuldtidsjob og har ikke tid til også at stå i en butik i min fritid
- Tiden der skal bruges i en fysisk butik, bruger jeg på indkøb, forsendelse m.m.
- En fysisk butik skal være et sted. Jeg bor i et alm. parcelhus og har ingen ledige rum, parkeringsplads eller kundetoilet. Skal jeg ud og leje en butik, koster det husleje og det går slet ikke som nystartet.
Kommer der en butik?
Tjah, på sigt kan der måske godt komme en fysisk butik eller showroom som er åbent nogle dage hver måned.
Som det lige nu, er Skønne Ting en fritidsbeskæftigelse som jeg ikke lever af. Hverdagen er travl med arbejde og familie og derfor har jeg på nuværende tidspunkt ikke noget brændende ønske om at have en butik. Lige nu har jeg hverken tid, råd eller lyst til at skulle starte op med en fysisk butik. Skønne Ting er er godt sted lige nu, jeg oplever en fin stigning i ordrerne og meget tilfredse kunder. Det vigtigste for mig er at pleje kundekredsen og få opbygget en solid foretning.,